Vin historien

Produktion af vin


Vores historie med vin går tilbage til år 2000, da Danmark blev godkendt som vinproducerende land i EU.

Vi er oprindeligt fra storkøbenhavn, men ønskede os en større køkkenhave.

Derfor købte vi - i 1998 -Solbjerggaard.

 

Vinproduktionen startede  i 2000, hvor vi plantede 100 planter af sorten Rondo.

Egentlig var det lidt et forsøg - "når nu Danmark var godkendt i EU som vinland".



Og hvor svært kunne det lige være at lave  vin? 

Vi blev dog hurtigt klogere!



At plante viste sig selvfølgelig at være den mindste del af opgaven.


Kurser om vinavl blev gennemført, og bøger om vinavl og vinfremstilling blev læst. Udstyr til vineriet, som vi lavede i et tidligere vaskehus, blev indkøbt.


Og I 2001 blev vi godkendt som vingård - som nummer 7 i rækken danske vingårde.


Men i takt med at vi både fik viden om vinavl og vindyrkning, indså vi også at vi ville få store udfordringer med vinproduktionen, hvis vi kun havde de 100 planter.

For; for at kunne lave vin nok til at fylde et fad på 225 liter, skal man altså have en  en god mængde druer, det havde vi overset.


Derfor plantede vi yderligere 200 planter også Rondo i 2001 og flyttede de første 100 lidt over mod vest på vores sydskråning.

I 2003 havde vi gjort klar til yderligere udvidelse, så 400 nye Rondo planter kom i jorden.

Vi har også forsøgt med sorten Acolon, men uden succes.


Derfor har vi fra 2016 og frem været  produktive på ca. 650 planter.

   

Vi tilstræber at ramme vin til 3 fade om året ved rødvinsproduktion (775 liter),  og 400 til 500 liter ved rosé produktion.


Vi sælger vinene fra vores gårdbutik og vores webbutik som du finder her .




Den Royale kombination

To røde og en rosé

Til frokost på Rønnebæksholm blev der serveret en rosé 2011 til forretten og til hovedret og dessert rødvin 2007 og 2008



Vi har desværre udsolgt af Rosé 2011. Men kan tilbyde en tilsvarende kombination - med en anden årgang Rosé -   i gavekarton til 500,-  se mere i shoppen.


Vores vin


Vores første vin kom til salg i 2003, tappet på halvflasker for at så mange som muligt kunne få del i det nye og  spændende.


2004 fik vi ingen høst da blomstringsperioden regnede bort.

2005 blev vi ramt af sen frost i maj og planterne leverede kun til en produktion på ca. 75 flasker.


2006 blev derimod vores største høst, vi lavede tre typer rødvin og 1 rose det år.

Alle blev godkendt og vi modtog det år en bronze medalje for den ene rødvin.


Siden da har vi lavet ca. 500-600 flasker hvert år, dog med enkelte års undtagelser.


Rødvinen lagrer vi  på fade mellem 3 og 24 måneder afhængigt af vinen det enkelte år.

Vi arbejder  med vinen hele året.


I vinterperioden arbejdes i vineriet og med noget af beskæringen.

I foråret beskæret hovedparten af planterne. Om sommeren klippes, passes og plejes planterne og rækkerne slås for græs og ukrudt.

Den store dag - høstdag -  er hos os i slutningen af oktober eller lige i starten af november. 



I 2012 havde vi fornøjelsen af at  levere vin til frokosten til Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prins Henriks officielle besøg i Næstved.  Vi leverede rødvin 2007 og 2008 samt en rosevin fra 2011. Det var en stor oplevelse for mig, Per vinbonde,  personligt -  både at levere vinen og deltage i frokosten. Det medførte en lang, og god, samtale med Prinsgemalen om vin i Danmark og Frankrig.